Om Flyskræk - Højdesyge - Sund flyvetur - Børn

Flyskræk

Mange flere end du tror er utrygge ved at flyve, så du er langt fra alene

Årsagerne til flyskræk kan være mange og er ofte meget personlige. Derfor er det vigtigt at du får professionel hjælp til at finde ud af årsagen til din flyskræk. Ofte er det helt andre ting end du selv tror, der ligger til grund for din flyskræk eller flyangst, som man kalder det i fagsproget

På Flyrejsen.dk har vi set mange eksempler på folk, der helt er kommet over deres flyskræk eller i det mindste har fået så meget styr på den, at de ikke er rystende nervevrag når de skal flyve på ferie med familien. De har fået et helt andet liv efter

For mange mennesker er det faktisk socialt invaliderende at være bange for at flyve. Det forhindrer dem i mange ting både jobmæssigt og privat.

Vi opfordrer for det kraftigste alle med flyskræk til at søge hjælp med at få dette problem løst. Der findes flere gode kurser. Bl.a. hos SAS, hvor der også afsluttes med en kort flyvetur.

Læs mere om flyskræk hos:

Farimag

SAS

Flytryg

10 råd mod flyskræk:

  1. Vær i god tid - stress fremmer angst
  2. Ignorer de lyde, du ikke kender - de skal helt sikkert være der, og du tænker jo ikke over dem i bybussen?
  3. Kig på personalet - ser de rolige ud, er alt, som det skal være.
  4. Undgå alkohol før og under rejsen - alkohol dehydrerer og fremmer angsten.
  5. Sid så langt fremme i flyet som muligt - de fleste fly støjer mindst oppe foran.
  6. Undgå piller - selvmedicinering og flyvning er en rigtig dårlig cocktail.
  7. Fortæl personalet, at du er bange for at flyve - de har set det mange gange før og vil gerne støtte og hjælpe.
  8. Rejs i bekvemt og løstsiddende tøj - gem slipset og de høje hæle til destinationen?
  9. Vær åben om din flyveangst - lad være med at lukke dig inde i dig selv.
  10. Opsøg information - er der noget, du ikke forstår, så spørg eller undersøg det i litteratur eller på nettet. Manglende viden fremmer utryghed.

Retur til toppen

Få en sund flyvetur

Som udgangspunkt er der ikke nogen helbredsrisiko forbundet med at flyve, men for at gøre din tur så behagelig som muligt har vi her samlet nogle tips og råd:

Undgå alkohol, kaffe og the både før og under flyveturen: - Disse er vanddrivende og din væskebalance er vigtig for dit velbefindende. Luften er tør i flyet og du har brug for rigeligt med væske.

Sov altid ud fra ankomsttidspunktet: - Det er lettere at undgå jetlag, hvis du allerede ved afrejse stiller dit ur til ankomstlandets tid. Sørg også for at gå i seng til "normal" tid på destinationen, så du hurtigst muligt kommer ind i rytmen - også selv du skal holde dig vågen længe. Har du problemer med benene, er gravid eller haft blodpropper, så brug støttestrømper og tag en lille dosis aspirin, der virker blodfortyndende.

Bevæg dig: - Både før og under flyveturen. Gå en tur rundt i lufthavnen inden afgang og sørg for at rejse dig og bevæge dig i midtergangen i flyet så ofte som muligt.

Spis sundt: - Sørg for at få godt med vitaminer gennem maden og spis let mad som salat, grøntsager osv. inden afgang. Begræns derimod indtaget af mad under flyveturen.

Drik rigeligt med vand: - Klimaet ombord er mere tørt end i en ørken, så drik rigeligt med vand på rejsen.

Ved lange flyrejser er der en øget risiko for blodpropper i benene.

Blodpropper ved lange flyrejser

Et stor undersøgelse fra Paris viser, at der ved flyrejser på over 5000 km, er en øget risiko for at få blodpropper i benene. Blodpropper kan være livsfarlige, hvis de løsner sig og sætter sig i hjertet eller lungerne.

Forebyggelse af blodpropper

  • Drik rigeligt med væske (ikke alkohol).

  • Gå en tur i gangene med nogle timers mellemrum.

  • Spænd og slap lægmusklerne med regelmæssige mellemrum 5 – 10 gange, for at øge blodcirkulationen i benene.

    Hvis man tidligere har haft blodpropper eller har dårlig blodcirkulation, har man større risiko, og det er vigtigt, at man følger ovenstående, enkle regler.

    Læse mere om blodpropper ved rejser: WHO om blodpropper ved rejser

    Retur til toppen

    Højdesyge

    Højdesyge ses ved for hurtig opstigen til selv moderate højder over 2000 meter.

    Symptomerne på mild højdesyge er hovedpine, søvnløshed, kvalme og almen utilpashed. Ved alvorlig højdesyge ses opkastninger, sløret bevidsthed, nedsat koordination af bevægelser og vand i lungerne.

    Højdesyge forebygges ved

  • langsom opstigen. Især den højde, der overnattes i, er vigtig. Man bør anvende mindst 48 timer til akklimatisering inden der overnattes over 3000 meters højde. Herefter øges overnatningshøjden med højst 300 meter per døgn;

  • at drikke rigelig væske;

  • at undgå stærk fysisk aktivitet de første dage;

  • at undgå afkøling;

    Ved hurtig opstigen fx ved flyvning direkte til La Paz eller Quito (højde resp. 3700 meter og 2850 meter) eller andre steder i mere end 3000 meters højde kan man forebyggende tage Diamox 250 mg x 2 på opstigningsdagen og de 2 følgende dage eventuelt længere.
    Vær opmærksom på, at Diamox kan have bivirkninger, og anvendelse af Diamox er derfor ikke en erstatning for akklimatisering.

    Førstehjælp ved højdesyge

  • Stig ned til lavere højder hurtigst muligt;

  • bliv i lavere højde til symptomerne er forsvundet;

  • Diamox 125 til 250 mg dagligt i 2 - 3 dage kan hjælpe på milde symptomer især søvnbesvær, men er ikke tilstrækkelig behandling ved svære symptomer;

  • alvorliger højdesyge er en livsfarlig og akut medicinsk tilstand, der kræver umiddelbar stillingtagen til behandling, transport til lavere højder og lægehjælp.

  • Retur til toppen

    Børn

    Når man rejser med børn, har man ofte et større ansvar for at vurdere sygdom og sundhed hos barnet end hjemme.

    Det er taknemmeligt at rejse med børn. Man får ofte en bedre kontakt med lokalbefolkningen, og generelt tåler børn et varmt og fugtigt klima godt.

    Børn er udsat for at få de samme sygdomme som voksne.
    Små børn kan ikke gøre opmærksom på, at de har det dårligt.

    Børn i skolealderen får ofte lokale venner og vil derfor komme i miljøer, som de voksne ofte ikke kommer i.

    Lægehjælp
    I områder, hvor der ikke er hurtig og nem adgang til kvalificeret lægehjælp, har man som forældre en større opgave end hjemme med at observere og eventuelt behandle sit syge barn selv.

    De fleste af os er godt klar over, hvornår vores børn er syge. Et træt barn der klynker mere end normalt, ikke har samme appetit og måske føles varmt og svedigt, hoster og er forkølet er symptomer, vi alle kender til.

    Feber
    Det er umuligt at give en udtømmende oversigt over årsager til feber hos børn, og det vigtige er, at man hele tiden vurderer barnets tilstand dvs. om man kan komme i kontakt med barnet når det ikke sover, om det drikker uden større besvær, om det klager sig og om det får udslet.

    I tropiske områder kan det være sværere end hjemme at føle sig frem til, om et barn har feber.

    Det er derfor ofte nødvendigt at tage temperaturen, hvis man er i tvivl. Et termometer hører derfor hjemme i husapoteket, og digitale termometre til både øret, munden, armhulen og enden kan anvendes.

    Årsager til feber
    De fleste febersygdomme hos børn er mildere virusinfektioner, som ofte går over i løbet af nogle døgn. Den vigtigste behandling er rigeligt at drikke, så barnet ikke "tørrer ind" og får væskeunderskud.

    Det er derfor vigtigt, at man sørger for at få rigeligt med drikke i et barn med feber, og hvis barnet regelmæssigt tisser, er væskeindtaget tilstrækkeligt. Omvendt, hvis man ved med sikkerhed at barnet ikke har tisset indenfor de seneste 12 timer eller mere, er det tegn på, at barnet er i væskeunderskud.

    Væskeunderskud kan gøre barnet yderligere træt og sløvt. Især ved samtidig opkastning eller diarre kan alvorlig væskemangel opstå i løber af få timer.

     Læs mere om behandling af diarré.

    Feberkramper
    Kramper under feber er ikke usædvanligt, og selvom det normalt ikke er farligt, er det en ubehagelig oplevelse. Feberkramper ses hos børn i alderen 1 - 4 år og behandlingen er

    afkøling, fx. ved at barnet får et håndklæde vredet op i lunkent (ikke koldt) vand på kroppen;

    • ventilation i rummet måske ved hjælp af en elektrisk vifte.
    • Varer krampeanfaldet mere end et par minutter uden, at man kan bringe det til ophør, skal man søge læge.

    Malaria

    Vi er vant til at tænke på en række sygdomme når vores børn får feber, men ikke på malaria. I områder med malaria er det en sygdom som man hele tiden skal tænke på, hvis der opstår feber. Det kan være vanskeligt, at få malariamedicin i børn, og virkningen nedsættes betydeligt, hvis man ikke tager alle doser regelmæssigt.

    Der er ikke andre symptomer i starten af en malaria infektion end feber, og hvis feberen bliver ved, og der ikke er nogen anden åbenlys forklaring på feberen, skal man få lavet en mikroskopi af en bloddråbe senest efter 2 døgn.

    Hvis mikroskopien ikke viser malaria parasitter, men symptomerne forsætter, bør der laves i alt 3 undersøgelser med mikroskopi af en blodprøve med 1 døgns mellemrum, før man afskriver malariadiagnosen.

    Retur til toppen




    © Copyright 2011 BookFlyBillet.dk